Sædbestilling - sådan bestiller du sæd fra sædbankerne

I forbindelse med en fertilitetsbehandling kan det være nødvendigt at anvende donorsæd. For mange kan det være den eneste mulighed for at opnå graviditet.

Vi har et tæt samarbejde med European Sperm Bank, men du kan også bestille sæd fra een af de andre sædbanker, hvis du ønsker det.

 

Sådan vælger du din sæd hos European Sperm Bank

For at kunne vælge en donor, skal du gå ind på European Sperm Banks hjemmeside. Vi har arbejdet tæt med European Sperm Bank i mange år, og de sikrer dig et gnidningsfrit forløb, når du skal behandles med donorsæd.

Du starter din søgning efter en donor ved at klikke på nedenstående link og oprette en profil ved at klikke på knappen "Opret gratis bruger". Når du har oprettet din bruger, har du fuld adgang til European Sperm Banks udvalg af sæddonorer.

Start din søgning efter en donor her

 

Modtagelse af din sæd her på klinikken

Det er vigtigt at du beder sædbanken sende din sæd til os i god tid. Vi anbefaler, at sæden er her på klinikken 14 dage før du skal anvende den.

Når vi modtager dit sædstrå her på klinikken registrerer vi den og lægger den vores Nitrogen tanke, så den opbevares forsvarligt indtil den skal anvendes. For dette faktureres du kr. 750 pr. modtagelse.

Hvis du sender mere end et strå til klinikken til flere behandlinger, eller dit strå opbevares i mere end tre måneder, kan vi tilbyde dig opbevaring i et sæddepot. Vi vil da sende dig en depot-kontrakt, som du skal underskrive og returnere til os, samt en faktura for opbevaring. Depotet løber 1 år af gangen. Hvis du fortsat har sæd i dit depot efter 1 år, vil vi helt automatisk sende dig en ny faktura hvert år. Depotafgiften er på kr. 1.500 pr. år.

Du skal være opmærksom på, at eventuelt overskydende sæd ved depot hos os ikke tilbagekøbes, hverken af os eller sædbanken. Hvis du opbevarer din sæd hos European Sperm Bank har de en fordelagtig tilbagekøbsordning.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål.

Læs mere om priser her

 

 

 

Vi är redo att hjälpa dig!

Kontakta oss gärna!