Ægdonor FAQ

15 typiske spørgsmål om at være ægdonor

Overvejer du at donere dine æg? Her er de oftest stillede spørgsmål om at være ægdonor.

1. Kan alle kvinder bliver ægdonor?

Du skal være mellem 18 og 35 år. Alle donorer bliver spurgt til, om de selv er raske og om arvelige sygdomme i familien samt og tjekkes for infektionssygdomme som hepatitis, HIV, syfilis, klamydia og gonoré.

Du kan donere uanset om du selv endnu ikke har født eller om du allerede er blevet mor.

2. Hvor mange gange kan jeg donere æg?

Du må donere æg 6 gange i alt. Du skal oplyse os, om du har doneret på andre klinikker.

3. Kan jeg være ægdonor, selv om jeg bruger spiral eller p-stav

Ja, du kan sagtens være ægdonor, selv om du har spiral - det er uanset om du har kobberspiral eller hormonspiral. Det er heller ikke et problem, hvis du ikke har menstruation på din spiral.

Du kan ikke donere, hvis du har p-stav. Hvis du står foran at skulle have skiftet din p-stav kan du dog donere inden ny p-stav lægges, hvis du ønsker det. Vi kan desværre ikke hjælpe med at fjerne eller lægge ny.

4. Kan jeg være ægdonor, selv om jeg bruger p-piller?

Ja, det kan du sagtens, men du skal holde pause den måned du donerer.

5. Kan ægdonation nedsætte min egen chance for at bliver gravid?

Nej, ægdonation påvirker ikke det antal æg, som du har i dine æggestokke.

Naturens biologi er sådan: Hver måned vokser der altid flere æg frem end der skal bruges. Kun 1 går til ægløsning. De andre går til. Det udnytter vi, når du er ægdonor. Så de æg din krop alligevel "kasserer" dem får vi via hormonbehandling til at modne, så du kan give dem til en anden kvinde.

6. Er der risiko for, at jeg går i tidlig overgangsalder?

Nej. Ved første samtale tages der blodprøver, hvor vi tjekker dine hormonværdier. Hvis det viser dig, at du selv har et begyndende fertilitetsproblem, så giver vi dig gratis rådgivning om dette.

7. Er der nogen bivirkninger eller ricisi ved at donere æg ved ægudtagningen?

Det er sjældent, at der er komplikationer. Hormonstimulation kan i sjældne tilfælde give bivirkninger. Vi oplyser dig mere grundigt ved samtalen.

8. Hvad betyder det at være anonym ægdonor?

Vælger du at være anonym ægdonor må vi kun oplyse modtageren om din:

• alder
• højde og vægt
• hår og øjenfarve
• hudfarve/etnicitet
• blodtype

9. Hvad betyder det at være åben ægdonor?

Vælger du at være åben ægdonor må vi kun oplyse modtageren om din:

• alder
• højde og vægt
• hår og øjenfarve
• hudfarve/etnicitet
• blodtype

Barnet kan, når det er fyldt 18 år, få oplyst din identitet.

10. Hvad betyder det at være kendt ægdonor?

Er du kendt donor, donerer du typisk æg til en, du kender eller gerne vil hjælpe, fx en søster eller veninde. Du må dog ikke være nært beslægtet med manden hos et par, som skal modtage. Juridisk har du ingen rettigheder eller forpligtelser i forhold til barnet/børnene.

11. Kan jeg hjælpe min søster eller veninde, uden at jeg donerer direkte til hende?

Ja. Det kan du via det vi kalder krydsdonation. Krydsdonation skal forstås på den måde, at en kvinde kan springe ventelisten på ægdonation over og modtage et æg, hvis hun selv kan få en anden kvinde (fx dig) til at donere æg til puljen.

12. Hvordan foregår ægdonation i praksis?

Læs om hele forløbet her: ægdonation behandling

13. Kan jeg fortryde i forløbet?

Ja, du kan fortryde ... I princippet kan du helt frem til ægudtagning fortryde. Men vi håber, hvis du fortryder,  at du har fortalt os det inden opstart, da der er en modtager, der venter på dine æg.

14. Hvad får jeg ud af at være ægdonor?

Når du vælger at blive ægdonor, skal du først og fremmest gøre det, fordi du ønsker at hjælpe andre til at opfylde en drøm om at blive forældre. Ligesom sæddonorer honoreres du for at donere dine æg. En ægdonor får 7.000 kroner pr. donation.

15. Kan jeg få at vide, om det lykkes at gøre en anden kvinde gravid med mine æg?

Mange ægdonorer bliver utroligt glade for at høre, at deres æg har hjulpet et barnløst par. Vi oplyser gerne, om dine æg har gjort en anden kvinde gravid, hvis du ønsker det.