Vi er klar til at hjælpe dig!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Sædanalyse

I ca. 30 % af tilfældene med ufrivillig barnløshed ligger årsagerne hertil hos manden, mens det i andre 20 % af tilfældene skyldes forhold hos både manden og kvinden. Forstyrrelser i den mandlige fertilitet er i de fleste tilfælde en følge af utilstrækkelig produktion af normalt formede sædceller med god bevægelighed. Hvis der hidtil ikke er opnået en graviditet på naturlig vis, kan en sædanalyse vise, hvordan det står til med mandens sædkvalitet. Vi foretager sædanalysen i vores speciallaboratorier og rådgiver dig om mulighederne for fertilitetsbehandling på basis af dine individuelle forhold.

Nyhed: Nyt oprensningssystem af sæd øger chancen for graviditet.

StorkKlinik tilbyder som den eneste klinik i Danmark MACS ART

Der har længe været talt om DNA-fragmentering (fejl i DNA kæden) af sædceller, som et stort problem i fertilitetsbehandlingen, da disse sædceller ikke kan føre til graviditet. Man har anbefalet en livsstil ændring, ingen rygning, vægttab, mere motion, vitamin og mineral tilskud osv., og så har der være mulighed for forbedret sædkvalitet efter 4-6 måneder. Man har således ikke kunne hjælpe parret i den aktuelle situation, men måtte udsætte behandlingen i måneder. Med det nye oprensnings system, MACS ART Annexin V Microbeads, til fjernelse af apoptotiske sædceller, dvs. sædceller der er på vej i celledød, kan vi langt bedre hjælpe par, der er i fertilitetsbehandling, hvor manden har en forringet sædkvalitet pga. DNA-fragmentering. Vi kan med den nye oprensningsmetode foretage oprensningen umiddelbart før befrugtning af kvindens æg, og derved fjerne de apoptotiske sædceller. Studier har vist en øget graviditetsrate på 3-5 % ved IVF-behandling og op til 15 % ved ICSI-behandling, så det er med stor glæde og forventning at vi nu tilbyder denne behandling til parrene på VivaNeo Stor Klinik. ”Vi glæder os til at gøre brug af dette nye system, som vi har store forventninger til. Med dette nye tiltag, kan vi forbedre chancen for graviditet for det enkelte par. Det er altid en fantastisk fornemmelse, at man aktivt kan handle og skabe resultater, til gavn for kunderne”, siger Jette Godsk Mikkelsen, Embryolog og teamleder for vores laboratorie i København

Få testet din sæd, hvis du er i tvivl.

Har du og din partner over en længere periode forsøgt at opnå graviditet uden held eller har du blot lyst til at vide, hvordan det står til med kvaliteten af din sæd, kan det være en god idé at lave en sædprøve og få undersøgt din sædkvalitet. Det kan være befriende at vide besked – og hvis sædkvaliteten er lav, betyder det muligvis, at I blot skal have hjælp til at blive forældre.

På vores klinik i København er du velkommen til at kontakte os og få lavet en sædprøve. Vi vil kunne give dig svar på prøven samme dag.

Kontakt os på +45 70 60 60 90

Hyppige årsager til begrænset fertilitet

Forstyrret modning af sædceller

Hos manden starter modningen af sædcellerne i puberteten. Stimuleret af kønshormonet FSH (follikelstimulerende hormon), der produceres i hypofysen, udvikles der dagligt millioner af sædceller i testiklernes sædkanaler. Efter ca. 10 uger vandrer sædcellerne fra testiklerne ind i bitestiklerne, hvor sædmodningen afsluttes. Hvis sædmodningen er forstyrret, udvikler sædcellerne ikke den rigtige form eller har ikke fuld bevægelighed. Sandsynligheden for, at sædcellerne når kvindens æggeledere på naturlig vis er så stærkt begrænset. I vores speciallaboratorier kontrollerer vi sædkvaliteten med en målrettet sædanalyse. Baseret på din individuelle situation anbefaler vi efterfølgende et passende behandlingskoncept.

Blokerede sædledere

Ved ejakulationen bevæger sædcellerne sig igennem sædlederne og urinrøret og kommer via kvindens skede ind i livmoderen. I nogle tilfælde er der en tilstrækkelig mængde sunde sædceller, som imidlertid ikke kan komme ind i kvindens krop, fordi sædlederne er blokeret. Dette er tilfældet i ca. fire procent af tilfældene med begrænset mandlig fertilitet. Årsagen til lukkede sædledere kan være en tidligere sterilisering, men også underudviklede eller sammenklistrede bitestikler, f.eks. som følge af en betændelsestilstand. Hvis der på trods af en normal sædanalyse foreligger en fertilitetsforstyrrelse, undersøger vores læger også, om dette kan skyldes lukkede sædledere.

Hvilke andre årsager er der til forringet sædkvalitet?

Forstyrrelser i sædmodningen kan være udløst af sygdomme, men de kan også være medfødte. Til de kendte årsager hører:

  • Fåresyge i barnealderen
  • Åreknuder på testiklerne (varicocele)
  • Højtsiddende testikler
  • Opererede knuder
  • Hormonforstyrrelser
  • Genetiske årsager (kromosomanomali)
  • Stress og miljøpåvirkninger

Akutte infektioner kan også medføre en forbigående forringelse af sædkvaliteten. I forbindelse med diagnostikken ser vores læger på alle potentielle årsager til en fertilitetsforstyrrelse og anbefaler behandling på grundlag heraf.

Akutte infektioner kan medføre dårlig sædkvalitet

Akutte infektioner kan også medføre en forbigående forringelse af sædkvaliteten. I forbindelse med diagnostikken ser vores læger på alle potentielle årsager til en fertilitetsforstyrrelse og anbefaler behandling på grundlag heraf.

Hvad kan en sædanalyse vise?

Når du opsøger en af vores klinikker på grund af ufrivillig barnløshed, er det første punkt i diagnostikken ofte en sædanalyse. Hertil foretages en mikroskopisk undersøgelse af mandens sædprøve i vores laboratorier umiddelbart efter afgivelsen (inden for 60 minutter). Det rensede ejakulat lægges derefter i et specielt tællekammer og analyseres under mikroskop. I undersøgelsen registrerer vi antallet af sædceller pr. milliliter sædvæske samt sædcellernes form og bevægelighed. I henhold til WHO-retningslinjerne for normal sædkvalitet ligger antallet på 20 millioner sædceller pr. milliliter sædvæske. Af disse sædceller skal mindst 15 % være normalt formet, og mindst 25 % skal have en god fremadrettet bevægelighed. Hvis sædanalysen viser lavere værdier end dette, er der tale om begrænset fertilitet. I givet fald kan vi i vores klinikker f.eks. tilbyde behandlinger som ICSI eller IVF. Vores læger rådgiver dig gerne udførligt om disse og andre emner.

Andre emner, der kan være interessante for dig

hPopulære emner

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til, at høre fra dig.