Vi er klar til at hjælpe dig!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Køge
☎ +45 56 66 34 33

Næstved
☎ +45 55 73 10 76

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

Stockholm
☎ +46 0760 22 34 68
info[at]crocusultraljudsklinik.se

Vi glæder os til at høre fra dig

Den indledende samtale / opstartssamtale

Den indledende samtale kan du have her på klinikken eller på telefon/Skype. Samtalen er helt uforpligtende og du vil her kunne stille alle de spørgsmål du har. Ligeledes vil vi dykke ind i din specifikke situation, tidligere fertilitetsbehandlinger og undersøgelser. Hvis vi har svar på alle de prøver, som vi kræver og mener er relevante i dit tilfælde, da vil vi kunne planlægge dit fertilitetsforløb og instruere dig i den videre proces. Længere nede på siden kan du se, hvilke prøver som er påkrævede.

Inden samtalen bedes du/I udfylde den elektroniske journal. Hvis der er spørgsmål til selve udfyldelsen står vi naturligvis til rådighed.

Vi har et stort ønske om at støtte dig bedst muligt igennem hele dit forløb på klinikken og give dig de bedste forudsætninger for at få dit ønske om barn opfyldt.

På StorkKlinik i København tilbyder vi alle vores kunder en rådgivende og vejledende opstartssamtale med vores fertilitetsterapeut omkring de psykologiske og sociale konsekvenser af barnløshed og fertilitetsbehandling. Under denne samtale vil du bl.a. få:

  • Information om stress og angst samt redskaber til, hvordan du kan identificere, håndtere og reducere stresssymptomer undervejs i din behandling.
  • Information om de ”kritiske perioder” og svære dilemmaer i et fertilitetsforløb, og hvad du skal være opmærksom på for at kunne håndtere dit forløb bedst muligt.
  • Viden om fertilitetsbehandlingens indflydelse på parforholdet og dine nære relationer samt redskaber til, hvordan I bedst muligt kan støtte hinanden og kommunikere med omverdenen/jeres netværk.
  • Øvelser og redskaber til øget selvomsorg, så du kan opretholde balance og livskvalitet undervejs i behandlingen.
  • Viden om tab og sorgreaktioner

Den rådgivende og vejledende opstartssamtale med vores fertilitetsterapeut vil være gratis for vores danske kunder, når den ligger i forbindelse med opstartssamtalen. Ønsker man at supplere med yderlige samtaler med fertilitetsterapeut, Mille Duzenius eller har man behov for først at have samtalen senere i behandlingsforløbet, da koster samtalen kr. 700.

For udenlandske kunder koster samtalen med Mille Duzenius kr. 400 i forbindelse med opstartssamtalen og efterfølgende samtale koster kr. 700.

Fertilitetsterapeuten

Mille Duzenius er psykoterapeut med speciale i de psykiske aspekter ved ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling. Mille er tidligere socialrådgiver og supervisor og har mange års erfaring med rådgivning af børn og familier.

Mille er klinikkens faste fertilitetsterapeut. Hun tilbyder støttende, rådgivende eller terapeutiske samtaler til den enkelte eller parret som kunne have brug for hjælp til at håndtere de psykiske belastninger, som ofte følger med, når man gennemgår fertilitetsbehandling.

Blodprøver samt undersøgelser

De prøver og undersøgelser, som danner basis for behandling og som har vigtighed for os i forbindelse med fertilitetsrådgivningen er: 

  • HIV 1 og 2: Anti-HIV-1/2 
  • Hepatitis B: HBsAg (Hepatitis B-virus-surface-antigen) OG Anti-HBc (Hepatitis B-core-antistof)
  • Hepatitis C: Anti-HCV-Ab
    Disse prøver skal ifølge dansk lovgivning analyseres på et laboratorium, som er certificeret ifølge Vævsloven (i København er det blodbanken på Rigshospitalet).
    Desværre har vi ikke godkendelse til at behandle dig, hvis du er smittet med HIV, hepatitis B eller C.
  • Klamydia: urin- eller blodprøve (må max være 6 måneder gammel)
  • Smear: screening for celleforandringer ved livmoderhalsen (må max. være 3 år gammel)
  • AMH (anti-Müller Hormon, som fortæller om din ægreserve) samt TPO, TSH og D-vitamin.
  • rubella (røde hunde)

Prøverne kan tages via egen læge eller her på klinikken. Hvis prøverne tages her på klinikken kan der være betaling forbundet hermed.

Har du en mandlig partner, hvis sæd skal anvendes til behandlingen, da skal han ligeledes have taget HIV og Hepatitic B + C prøver (se ovenfor).

Hvornår har du sidst været hos gynækolog?

Hvis du tidligere har haft infektion i livmoderen, i æggelederne, haft Klamydia eller Gonoré, kan der være dannet arvæv i æggelederne, der hindrer passage af æg og sædceller. Desværre kan man have haft en såkaldt "stum infektion", dvs. uden symptomer. Vi anbefaler derfor, at du inden behandling bliver undersøgt af en gynækolog med henblik på at få vurderet dine chancer for graviditet. Dette kan også gøres her på klinikken i forbindelse med din indledende samtale.

MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus)

For at kunne behandle dig, hvis du tidligere har testet positiv for MRSA, skal du kunne fremvise mindst 3 hold negative MRSA-podninger efter afsluttet behandling mod MRSA. Den sidste podning skal være taget mindst 6 måneder efter afsluttet behandling.

Hvis du inden for de sidste 6 måneder har været i kontakt med en MRSA-positiv person eller har modtaget behandling på et hospital eller en klinik uden for Norden, vil smitterisikoen og mulighed for behandling blive vurderet af klinikkens læger.

Andre interessante emner for dig

hInteressante emner

Inseminationen

IVF

ICSI

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Køge
☎ +45 56 66 34 33

Næstved
☎ +45 55 73 10 76

Stockholm
☎ +46 0760 22 34 68
info[at]crocusultraljudsklinik.se

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

Vi glæder os til, at høre fra dig.