Vi er klar til at hjælpe dig!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Intracytoplasmatisk sædcelleinjektion (ICSI)

Mikroinsemination, også kaldet Intra Cytoplasmatisk Sperm Injektion (ICSI) er en avanceret form for IVF-behandling. Ved mikroinsemination får kvinden udtaget æg. Derefter tages en enkelt sædcelle, som føres direkte ind i kvindens æg under mikroskop. Metoden er blevet anvendt siden 1992 og adskiller sig fra almindelig IVF-behandling, hvor æggene befrugtes ved, at der tilsættes mange sædceller til hvert æg. 

Hvornår benyttes ICSI-behandling?

ICSI benyttes i disse tilfælde:

  • Når mandens sædkvalitet er meget dårlig – det vil sige meget få levende sædceller, og at mandens sæd ikke selv kan befrugte et æg
  • Hvis sæden er taget ud af testiklerne (TESA)
  • Hvis meget få eller ingen æg er blevet befrugtet ved tidligere IVF-behandlinger. 

 

Nyhed: Nyt oprensningssystem af sæd øger chancen for graviditet.

StorkKlinik tilbyder som den eneste klinik i Danmark MACS ART

Der har længe været talt om DNA-fragmentering (fejl i DNA kæden) af sædceller, som et stort problem i fertilitetsbehandlingen, da disse sædceller ikke kan føre til graviditet. Man har anbefalet en livsstil ændring, ingen rygning, vægttab, mere motion, vitamin og mineral tilskud osv., og så har der være mulighed for forbedret sædkvalitet efter 4-6 måneder. Man har således ikke kunne hjælpe parret i den aktuelle situation, men måtte udsætte behandlingen i måneder. Med det nye oprensnings system, MACS ART Annexin V Microbeads, til fjernelse af apoptotiske sædceller, dvs. sædceller der er på vej i celledød, kan vi langt bedre hjælpe par, der er i fertilitetsbehandling, hvor manden har en forringet sædkvalitet pga. DNA-fragmentering. Vi kan med den nye oprensningsmetode foretage oprensningen umiddelbart før befrugtning af kvindens æg, og derved fjerne de apoptotiske sædceller. Studier har vist en øget graviditetsrate på 3-5 % ved IVF-behandling og op til 15 % ved ICSI-behandling, så det er med stor glæde og forventning at vi nu tilbyder denne behandling til parrene på VivaNeo Stor Klinik. ”Vi glæder os til at gøre brug af dette nye system, som vi har store forventninger til. Med dette nye tiltag, kan vi forbedre chancen for graviditet for det enkelte par. Det er altid en fantastisk fornemmelse, at man aktivt kan handle og skabe resultater, til gavn for kunderne”, siger Jette Godsk Mikkelsen, Embryolog og teamleder for vores laboratorie i København

Sådan forløber ICSI

1. Kvinden får hormonbehandling

Ved ICSI eller IVF-behandling er det vigtigt at have flere modne æg. Kvinden får derfor hormonbehandling for at modne flere æg samtidigt.

2. Kvinden kommer til ægudtagning

Når æggene er modne, skal kvinden til ægudtagning. Indgrebet tager i alt ca. 20 minutter. Med hjælp fra ultralyd bliver æggene suget ud via en fin kanyle, som føres ind i æggestokken. Efter ægudtagningen bliver æggene bragt til laboratoriet med det samme, hvor de gøres klar til befrugtning.

3. Manden afgiver en sædprøve

Manden afgiver en sædprøve ca. samtidig med, at kvinden kommer til ægudtagning. Sædprøven skal herefter til oprensning i laboratoriet for at opnå så mange sædceller af god kvalitet som muligt.

4. Befrugtning og dyrkning af æg i IVF-laboratoriet

I laboratoriet udvælges sædceller, som indføres i hvert sit æg. Det foregår under mikroskop, hvor der bruges en glaskanyle. Når æggene er befrugtet, bliver de placeret i en såkaldt inkubator – det vil sige en avanceret ’rugekasse’. Allerede dagen efter kan vi se, hvor mange af æggene, der er befrugtet. I løbet af de næste dage kan vi følge den videre udvikling af embryoner. Æggene ligger i inkubatoren i maks. 5 dage. 

5. Oplægning af befrugtede æg

Det befrugtede æg oplægges i livmoderen. Oplægningen tager kun få minutter, og embryonerne skal nu sætte sig fat i livmoderslimhinden og videreudvikles. Når der er gået ca. 14 dage kan kvinden tage en graviditetstest for at få svar på om ICSI-behandlingen er lykkedes. 

Risici ved mikroinsemination?

En læge fra StorkKlinik vil gennemgå alle risici ved en personlig samtale, før vi går i gang med behandlingen. Vi har stort fokus på at minimere alle risici, der er forbundet med IVF-behandling og ved ICSI – herunder udvikling af det såkaldte overstimulationssyndrom. 

Nogle kvinder reagerer kraftigere end forventet på hormonbehandling og danner derfor mange ægblærer. Symptomerne er blandt andet oppustet mave og smerter samt let kvalme og åndenød. Symptomerne forsvinder i løbet af nogle dage. 

Ved ægudtagning er der risiko for, at der uforvarende kan ske en beskadigelse af organer eller der kan opstå blødning. Efter ægudtagning er der risiko for infektion, som vil vise sig ved feber, smerter eller ildelugtende udflåd.

Ved ICSI-behandling oplægges af og til flere embryoner i livmoderen. Det øger risikoen for flerfoldsgraviditet – det vil sige tvillingegraviditet. 

Chancen for graviditet med ICSI-behandling?

Chancen for at blive gravid ved hjælpe af mikroinsemination afhænger primært af kvindens alder. Ved kvinder som er 30-39 år resulterer ca. hver tredje behandlingscyklus i graviditet.

Andre interessante emner for dig

hInteressante emner

Journal

Inseminationen

IVF

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til, at høre fra dig.