Vi er klar til at hjælpe dig!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Donorsæd

I forbindelse med en fertilitetsbehandling kan det være nødvendigt at anvende donorsæd. For mange kan det være den eneste mulighed for at opnå graviditet. Det er f.eks. tilfældet, hvis der

  • hos manden ikke findes sædceller i hverken ejakulatet eller testiklerne, eller
  • hos manden foreligger en arvelig sygdom, eller
  • er enlig kvinde eller lesbisk par, der ønsker fertilitetsbehandling.

Hvilken donor skal jeg/vi vælge?

Kend mulighederne, og træf de rette valg for dig/jer – og ikke mindst for det kommende barn. Se disse 5 afgørende spørgsmål fra jordemoder Julia Buus Nicholson i forbindelse med donorvalg og det at få et donorbarn.

5 vigtige spørgsmål om donorvalg og det at få et donorbarn

1. Ønsker du åben, anonym plus eller anonym donor?

Det er helt op til dig. Intet er mere rigtigt end noget andet – heller ikke selv om der er noget som tyder på, at et stigende antal – især i Danmark – ønsker en åben donor. Vores råd, at det som føles rigtig for dig og for din partner, i langt de fleste tilfælde også vil være det bedste for barnet. Det vigtige er derfor at sætte sig ind i valgmulighederne og tage stilling.

Når vi spørger singlekvinder og lesbiske par til deres valg, kan vi se, at de fleste vælger en åben donor – især herhjemme, hvor der er stor åbenhed omkring anderledes familieformer. Det handler ofte om, at kvinderne ikke vil begrænse barnet. Nogle singlekvinder vil måske komme med argumentet: ”Når jeg nu ikke kan give mit barn en far, så kan jeg give det en åben donor.” Vi ser også flere heteroseksuelle par vælge åben donor, end vi har set tidligere på grund af en større åbenhed generelt i samfundet. 

Andre vælger en anonym plus eller anonym donor, fordi de ønsker at tage ansvaret for barnet (på barnets vegne) og dermed ikke ’blot’ videregive/overlade et evt. valg til barnet om at få mere viden senere i livet. 

I disse år er der også et andet essentielt issue, som har betydning for valget af donor. For hvad betyder det at vælge en åben donor? En åben donor er et vidt begreb. I loven står der ikke noget om, at barnet har ret til at møde sin donor, når det fylder 18 år, men at det har ret til at kende identiteten. Det rejser et nyt spørgsmål: Hvad dækker identitet over? Er det et navn, en adresse eller blot oplysninger om ham? Vi ved det ikke, da sædbankerne tilbyder noget forskelligt.

I Danmark har vi haft åben donor siden 2007 – det vil sige, at de ældste donorbørn ikke er fyldt 18 år endnu. Derfor ved vi ikke, hvordan sædbankerne vil håndtere spørgsmålet. For nogle er det derfor mere attraktivt at vælge en anonym plus eller en anonym donor – alene af den årsag, at historien er meget mere simpel at give sit barn. Svaret lyder ikke: ”Vi må se, hvad du kan få at vide, når du fylder 18 år”. Er der valgt en anonym plus eller anonym donor, så ved vi i dag præcis, hvilke oplysninger barnet kan få. 

I nogle kulturer (særligt i udlandet) er det ikke velanset at få et donorbarn. Derfor ser vi kvinder og par, der vælger anonym donor fordi deres udgangspunkt er, at de ikke vil fortælle hverken barnet eller omverdenen, hvordan barnet er blevet til.

 

2. Hvad vil du selv tage stilling til – og hvad vil du overlade til klinikken?

En vigtig ting, du/I skal overveje er: Hvad vil du/I selv tage stilling til? For nogle er det meget vigtigt at være inde over alle valg. Nogle ønsker, at donor har lyst hår og blå øjne. Andre går mere op i, at donor har samme værdier, livssyn og interesser. Mens det for nogle helt tredje slet ikke er vigtigt at have indflydelse. 

De fleste har dog et eller flere ønsker, og det er der bestemt ikke noget forkert i. Det er dog vigtigt at understrege, at vi ikke kan give garantier. Selv om donor har blå øjne, vil klinikken aldrig kunne stille en garanti for at barnet også får blå øjne osv. 

Har du/I kun et ønske om lyst hår og blå øjne, så kan klinikken vælge en donor for jer, som har det. I det tilfælde at vi vælger donor, har vi ikke flere informationer, end du/I selv kan få oplyst. Vi kender ikke til donor – det er udelukkende sædbankerne, der håndterer dette.

3. Hvordan skal du/I forholde dig/jer til evt. arvelig sygdom hos en donor?

Vi har alle sammen genfejl. Det gælder også en donor. Selv om han er screenet og testet for mange sygdomme, så kan vi naturligvis ikke stille garantier. Men generelt er barnet bedre stillet end de fleste af de børn, som er kommer til naturligt, fordi donor er screenet og testet. I mange tilfælde har donor typisk leveret donorsæd til andre børn tidligere, og her ville vi blive orienteret, hvis donor f.eks. er i karantæne mens man undersøger om en indberettet misdannelse eller sygdom hos et barn, kan henføres til donor. 

4. Drømmer I om mere end et barn?

Vi får tit spørgsmålet: ”Hvor meget donorsæd skal jeg købe?” Det er rigtig svært at rådgive om, for det kan vi ikke vide. Et vigtigt spørgsmål, I bør overveje tidligt i processen, er dog spørgsmålet om helsøskende: ”Hvis alt går vel, skal du/I så have mere end et barn? Er det i givet fald vigtigt for dig/jer, at det er samme donor?” Det vil naturligvis være afgørende for, hvor meget I bør købe/reservere fra på nuværende tidspunkt – og gælder for både åben, anonym plus og anonym donor. 

5. Hvordan vil du/I fortælle dit barn, at det er et donorbarn? 

Hvad har du/I egentlig tænkt jer at sige til barnet? Hvornår vil du/I fortælle det? Hvordan vil du/ I sige det? Vi anbefaler, at du allerede, når du/I vælger at få et donorbarn gør dig/jer tanker om barnets historie.

Vi ser, at nogle tager det, som det kommer, nogle planlægger noget, de vil sige, mens andre vælger at skrive dagbog fra den første tanke til de står med et barn i armene. Det bliver så senere en gave til barnet. 

Fordelen for lesbiske og enlige kvinder er jo helt klart, at barnet selv vil fortælle dem, når det er klar til at få svaret. En to-årig vil måske sige: ”Hvor er min far?” Her handler det blot om at være klar. Når barnet er 5 år, spørger det måske igen. Vi møder også nogle, som fortæller det helt fra børnene er spædbørn.

Og glem ikke … et donorbarn er i den grad et ønskebarn. Det har været ønsket længe før, det blev til. Det er et tilvalg. Det er ønsket af moderen, det er ønsket af en medmor eller far. Og det er ønsket af donor. Det er en stor gave – også at få fortalt senere i livet!

3 gode råd til dig, der ønsker at bruge donorsæd

Jordemoder Julia Buus Nicholson giver sine 3 bedste råd til dig, der ønsker at benytte donorsæd.

1. Lyt til mavefornemmelsen

Det skal føles godt, når du/I tager stilling til valg omkring donor. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Så hvis det føles rigtig for dig/jer, så er det nok også det rigtige. 

2. Åbenhed og ærlighed er det vigtigste

Det vigtigste er, at du er ærlig over for dit barn, og at du fortæller sandheden. Fortæl sandheden fra det er helt lille og ikke først som 15-årig. Al forskning viser, at det er langt nemmere for barnet at håndtere sandheden end at få oplevelsen af, at det er et tabu at være donorbarn. For enlige og lesbiske kvinder giver det sig selv, men for heteroseksuelle par er det noget, man aktivt skal forholde sig til. 

Én ting er at være ærlig over for sit barn, en anden er, hvad man siger til sine omgivelser. Hvad siger en enlig kvinde, når hun f.eks. bor i en lille bygd i Nordnorge med sin lille dreng på 2 år? Ændrer hun sin historie afhængig af, hvordan hun tror, at hun bliver mødt bedst: ”Det var en mand jeg mødte, og det blev ikke til noget?” Eller siger hun: ”Jeg har været i Danmark for at få donorsæd?” 

Fortæller hun sandheden til sit barn og omverdenen og viser, at hun er i ro med sin beslutning, så vil barnet også få en oplevelse af at være o.k. og vil vide, at der ikke er noget forkert ved at være donorbarn.

3. Tænk på barnet 

Sæt altid barnet før dine/jeres egne behov. Tænk på, hvordan du tror barnet vil reagere, i takt med det vokser op.  

Donor forklaring – sådan har vi her på klinikken valgt at kategorisere mulighederne:

Anonym donorsæd: basis oplysninger (øjenfarve, hårfarve, højde, vægt)

Anonym plus donorsæd: basis oplysninger + blodtype og erhverv/uddannelse

Åben donorsæd: som anonym plus og med mulighed for identitet (man skal selv checke med sædbankerne)

Sædbankerne er forskellige og der kan være forskel på hvad de definerer, som identitet og om der vil være mulighed for kontakt med donor senere i barnets liv.

Hvem stammer donorsæden fra?

Sædbankerne tilbyder valg af forskellige donortyper / donorsæd og dertilhørende forskellige muligheder for oplysninger om donor. Det er sædbanken, der modtager, kontrollerer og distribuerer sædportionerne videre til de behandlende klinikker. 

Donorerne er typisk kaukasisk/europæisk udseende mænd med en gennemsnitsalder på ca. 25 år. I særlige tilfælde kan vi rekvirere donorsæd af anden etnisk oprindelse. 

For at blive godkendt som sæddonor skal donorerne igennem flere medicinske undersøgelser, være raske og ikke have sygdom i deres familie. 

Muligheder ved fertilitetsbehandling med donorsæd

  • Du kan lade os vælge en donor ud fra ønsker omkring øjenfarve, hårfarve og højde og vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dine ønsker, men vi kan dog ikke garantere, at alle ønsker kan opfyldes.
  • Du kan købe et depot af donorsæd gennem os ud fra ønsker omkring øjenfarve, hårfarve og højde. Du er garanteret dine ønsker, og sæden er klar, når du kommer til insemination.
  • Du kan selv købe din donorsæd og vælge ud fra flere karakteristika. Her er link til sædbanker, vi samarbejder med: 
  1. European Sperm Bank
  2. www.cryosinternational.com
  3. www.sellmerdiers.dk 

Har du en kendt sæddonor?

Ønsker man at benytte egen eller dedikeret donor (der ikke er partner), kaldet kendt donor til behandling, vil den kendte donor være underlagt Sundhedsstyrelsens praksis og lovkrav for screening gennem interview, fysisk undersøgelse og blodprøver samt podninger for udvalgte smitsomme sygdomme.

Det er også vigtigt at notere, at vi her på klinikken behøver, at den kendte donors eventuelt faste partner skriver under på, at hun/han kender til, at den kendte donors sæd anvendes til fertilitetsbehandling.

Hvordan foregår en fertilitetsbehandling med donorsæd?

1. Meget grundig undersøgelse af donorsæden og sæddonoren

Sæddonorer undersøges meget grundigt. Allerede godkendelsen som sæddonor kræver omfattende undersøgelser af sæd, blod og urin. Ud over den almindelige bestemmelse af sædparametrene undersøges alle blod-, sæd- og urinprøver fra donoren for infektions- og kønssygdomme. Hvis sædkvaliteten er i overensstemmelse med WHO-kravene for sæddonorer, nedfryses sædprøven efterfølgende (kryopræservering).

 

Sæddonorens enheder frigives først, når det er sikret, at han ikke havde nogle af de smitsomme sygdomme på de pågældende donationsdage.

2. Kontraktmæssig forpligtelse

Lægen eller sygeplejesken oplyser parret, der ønsker at blive gravid, om de medicinske, retlige og sociale spørgsmål i forbindelse med donorsæd. Der underskrives et samtykke til anvendelse af donorsæd I klinikken. Hvis parret opretter depot med donorsæd oprettes en kontrakt vedrørende dette. Derudover indgås der ofte en notarielt bekræftet aftale, der først og fremmest sikrer rettighederne for det barn, der bliver til ved denne befrugtning.

3. Valg af en egnet sæddonor

Ufrivilligt barnløse kan så vælge en egnet sæddonor efter forskellige kriterier som f.eks.

  • hårfarve
  • øjenfarve
  • længde (cm)

Man kan også vælge at finde en passende sæddonor med de ønskede egenskaber i sædbankernes online-kataloger. 

4. Befrugtning af ægget med donorsæden

Kvindens æg befrugtes med donorsæden. Befrugtningen foretages enten som

  • heterolog eller donor insemination,

Det skal aftales med lægen, hvilken metode der anvendes.

Risici ved donorsæd

I en individuel rådgivningssamtale forklarer lægen risiciene ved donorsæd. For kvinden er risici både ved insemination og ved IVF og ICSI grundlæggende de samme som ved befrugtning af hendes æg med partnerens sæd. Eventuelle infektionsrisici forebygges i vid udstrækning med ovennævnte foranstaltninger.

Andre emner, der kan være interessante for dig

hPopulære emner

Sædanalyse

Insemination

IVF

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til, at høre fra dig.