Bliv ægdonor og giv den største og smukkeste gave til ufrivilligt barnløse par og single kvinder.
København: 50 60 06 77 Aarhus: 86 27 76 26
Vi er klar til at hjælpe dig!
Bestil en tid:
VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
info[at]storkklinik.dk
VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]ciconia.dk
Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk
Køge
☎ +45 56 66 34 33
Næstved
☎ +45 55 73 10 76
Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk
Stockholm
☎ +46 0760 22 34 68
info[at]crocusultraljudsklinik.se
Vi glæder os til at høre fra dig
"Jeg valgte at donere æg, fordi jeg ikke kunne forestille mig et liv uden børn. Den glæde, synes jeg alle, der vil have børn, skulle have lov at opleve selv" (fine ord fra en ægdonor og mor)
De seneste år har et stigende antal unge kvinder valgt at give den største og smukkeste gave til ufrivilligt barnløse par og enlige kvinder. Kvinder som på grund af f.eks. tidlig overgangsalder, overståede sygdoms forløb, arvelige sygdomme eller andre biologiske forhold ikke kan blive gravide med deres egne æg. Ved at være ægdonor, vil du kunne hjælpe andre kvinder med at få drømmen om et barn opfyldt. Du kompenseres kr. 7.000 pr. donation.
En ægdonor i Danmark skal være mellem 18 og 35 år. Du skal være sund og fysisk og psykisk rask. Dertil skal du være testet for arvelige sygdomme og infektionssygdomme som hepatitis, HIV og syfilis. Som ægdonor må du i alt donere 6 gange. Og husk - det er til enhver tid muligt at fortryde, hvis du alligevel ikke ønsker at donere dine æg. Dog senest på dagen for ægudtagning.
Du kan ikke donere, hvis du har p-stav. Hvis du står foran at skulle have skiftet din p-stav kan du dog donere inden ny p-stav lægges, hvis du ønsker det. Vi kan desværre ikke hjælpe med at fjerne eller lægge ny.
Forløbet starter med en uforpligtende samtale med vores læge. Her vil du blive grundigt informeret om processen. Lægen vil ligeledes fortælle dig om etiske og juridiske aspekter vedrørende ægdonationen. Her kan du vælge om du vil være en anonym eller åben ægdonor.
Hvis du stadig efter første samtale ønsker at donere æg, vil du komme ind til udfyldelse af en journal om sundhedstilstand, arvelige sygdomme i familien etc. Lægen vil foretage en ultralydsscanning af dine æggestokke og livmoder samt tage en blodprøve for smitsomme sygdomme. Hvis du og lægen fortsat er enige om din egnethed, underskriver du herefter en erklæring om donation.
Herefter vil vi gennemgå din plan og oplære dig i, hvordan hormonerne tages. Du vil få al medicin udleveret på klinikken. Det er muligt at komme ind til denne opstartssamtale i ugen før den forventede menstruation.
På 2. dag i din cyklus dvs. dagen efter menstruationens start, skal du starte med medicinen, som kaldes FSH (Follikel Stimulerende Hormon). Hormonerne, som danner flere æg, tages som en indsprøjtning i maveskindet en gang dagligt. For størstedelen af kvinder opleves dette som let og smertefrit - vores dygtige læger og sygeplejersker vil naturligvis instruere dig grundigt i dette. De skal tages på samme tidspunkt hver dag (+/- en time). På 7. cyklusdag skal du efter aftale med klinikken tage et andet hormon præparat, som hindrer, at du får ægløsning før tid.
Den næste kontrol finder sted 8-10 dage efter opstart, hvor vi ved hjælp af scanningen kan kontrollere, om stimulationen har påvirket æggestokkene til at udvikle et passende antal ægblærer (follikler). Vi justerer evt. dosis og aftaler tid for en ny scanning en af de efterfølgende dage. De fleste kvinder skal have 10-12 dages stimulation før ægudtagningen kan planlægges. Du vil under alle omstændigheder kende datoen for ægudtagning to dage før den finder sted.
Når æggene er modne planlægges ægudtagningen. Du får besked om, hvornår du skal tage indsprøjtningen med det ægløsende hormon. Denne sprøjte skal altid tages om aftenen, normalt 34-37 timer før den planlagte ægudtagning. Den bevirker ægløsning ca. 40 timer senere, således at æggene kan løsnes. Det er meget vigtigt, at tidspunktet for indsprøjtningen af det ægløsende hormon overholdes præcist.
Umiddelbart før ægudtagningen lægger sygeplejersken en lille plastikkanyle i en blodåre (venflon). Sygeplejersken giver smertestillende og beroligende medicin, samtidig med, at lægen vasker af og lægger lokalbedøvelse i skedevæggen. Du vil være vågen men let døsig. Puls og blodtryk overvåges under hele indgrebet.
Selve ægudtagningen foregår ved at føre en tynd nål gennem skedevæggen ind i æggestokkene. De enkelte ægblærer tømmes for væske, hvorved ægget suges med ud. Vi forsøger at tømme alle ægblærer, og du får straks besked, hvis vi har fundet æg. Bioanalytikeren finder ved hjælp af et mikroskop æggene i den væske, som suges ud. Du vil kunne følge med i ægudtagningen og se de udhentede æg på en TV-skærm. Selve ægudtagningen tager sædvanligvis 5-10 minutter. Efter indgrebet hviler du cirka 1 time på klinikken.
Vi anbefaler, at du hviler dig hjemme resten af dagen. Der kan være lidt blødning fra skeden de næste par dage (som en lille menstruation). Blodet stammer fra nålestikkene i skeden - ikke fra livmoderen. Der kan også forekomme smerter, som skal kunne lindres med Pinex. Der skal være nogen til at ledsage dig hjem, da du ikke selv må køre bil de næste 24 timer, og du må helst ikke være alene resten af dagen. Der kan være lette gener i op til en uge efter indgrebet.
Hvis der efter ægudtagningen, mod sædvane, kommer kraftig blødning, mange smerter eller feber, skal du ringe og bede om at tale med en sygeplejerske eller en læge.
Komplikationer er sjældne, men donoren skal naturligvis altid oplyses grundigt om dem, før hun siger ja til ægdonation. Praksis er dog at forsøge at undgå komplikationer ved at benytte så skånsomme protokoller for stimulering som muligt.
Hormonstimulation kan i sjældne tilfælde have nogle bivirkninger – f.eks. udvikling af overstimulationssyndrom. Kvinden kan få voldsomme mavesmerter, kvalme og åndenød. Her kan det være nødvendigt med indlæggelse.
Ved ægudtagningen kan der forekomme blødning, hævelse, manglende sårheling, infektioner eller efterblødning. Der kan også, i yderst sjældne tilfælde, ske beskadigelse af de omkringliggende organer ved ægudtagelsen.
Måske har du spørgsmål, som du godt kunne tænke dig, at tale med en om, som tidligere har doneret æg?
Ring til os på ☎ 50 60 07 66, så formidler vi kontakt.
En ægdonors beretning: "Min oplevelse var simptlthen så fantastisk. Jeg kom fra XX, hvor jeg fik sådan en frygtelig oplevelse, - de behandlede mig som et objekt og mit helbred var slet ikke vigtigt for dem. Men en dårlig oplevelse skulle ikke ødelægge det. Så kom jeg til Stork - og jeg har ikke oplevet noget bedre. Dit helbred betyder alt for dem og de passer 100% på dig. De er så søde alle sammen og de gør deres bedste for at du har det trygt og godt".
Få en uforpligtende snak med vores dygtige og omsorgsfulde ægdonationsteam eller kig forbi vores næste ægdonationsaften, hvor vi inviterer ægdonorer, modtagere og donorbørn.
Næste dato for ægdonationsaften er her.
Kontakt os:
VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
info[at]storkklinik.dk
VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]ciconia.dk
Du kan også udfylde formularen herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Vi er klar til at hjælpe dig!
Du er velkommen til at kontakte os!
Bestil en tid:
VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
info[at]storkklinik.dk
VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]ciconia.dk
Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk
Køge
☎ +45 56 66 34 33
Næstved
☎ +45 55 73 10 76
Stockholm
☎ +46 0760 22 34 68
info[at]crocusultraljudsklinik.se
Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk
Vi glæder os til, at høre fra dig.