Vi er klar til at hjælpe dig!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Ægdonation

Mens der for bare få år siden var mange par og enlige kvinder, som ventede forgæves eller måtte søge hjælp i udlandet, kan vi i dag tilbyde fertilitetsbehandling med donerede æg. En ægdonation er en uvurderlig hjælp til barnløse par og kvinder, der ikke selv kan blive gravide med deres egne æg – hverken på naturlig vis eller ved kunstig befrugtning. 

Overvejer du at blive ægdonor?

For barnløse par og kvinder kan ægdonation være sidste håb om barn. Dine æg er nok den største og smukkeste gave, du kan give. Glædeligvis er der flere og flere unge kvinder, som vælger at gøre en forskel - fordi de kan.

Overvejer du også at blive ægdonor, kan du læse mere her.

 

Hvad er ægdonation?

Ved ægdonation forstås, at en kvinde modtager æg fra en kvindelig ægdonor. Disse æg befrugtes med partnerens sæd (eller en sæddonor ved dobbeltdonation) og dyrkes i fem dage til blastocyst-stadiet. Derefter lægger man det befrugtede æg op i kvindens livmoder, hvor det forhåbentligt udvikler sig til en graviditet.

Hvad er årsagerne til ægdonation?

Der kan være rigtig mange årsager til, at et par eller enlig kvinde er afhængig af ægdonation. Nogle af de hyppigste årsager er:

  • For tidlig overgangsalder
  • Tidligere kræftsygdom og derved ødelagt eller bortopereret æganlæg
  • Kromosomfejl eller arvelige sygdomme, som gør at kvinden ikke kan få et rask barn

Hvad er aldersgrænsen for ægdonation?

Aldersgrænsen for at modtage æg er 46 år. For at donere æg skal man i Danmark være mellem 18 og 35 år.

Hvem stammer æggene fra ved en ægdonation?

Den kvindelige ægdonor bestemmer selv, om hun vil være en åben eller anonym donor. 

På samme måde, kan modtagerne af ægget beslutte, om de vil anvende en kendt, anonym eller åben donor. En kendt donor er typisk en donor, man selv finder, som ønsker at være ægdonor. Det kan være en ven, en bekendt eller et familiemedlem, f.eks. søskende. Ved valg af anonym donor tages der hensyn til kendetegn som f.eks.:  hud-, øjen- og hårfarve, højde og vægt. Ved åben donation får man flere informationer om donoren (fx. Uddannelse og fritidsinteresser), og der er mulighed for en form for kontakt til donor, når barnet er fyldt 18 år.

 

Ved ægdonation er donoren ganske vist barnets biologiske mor, men det juridiske moderskab overgår ved ægdonationen til modtageren af donoræggene.

Nadia Gullestrup Christensen har drømt om at donere æg, siden hun var 14 år, fordi hendes mor selv havde svært ved at få børn.

''For mig handler det meget om glæden ved at hjælpe andre mennesker. Der er et stort problem med fertilitet i Danmark, og især for kvinder er det et problem, fordi der er relativt mange sæddonorer, og der er ikke så mange ægdonorer''.

Dobbeltdonation - Donation af æg og sæd

Dobbeltdonation  blev tilladt i Danmark 1. januar 2018. Dobbeltdonation betyder, at både æg og sæd er doneret – og at barnet derved ikke bliver biologisk beslægtet med sine forældre. 

Vi har vi stor ekspertise i både brug af åbne, kendte og anonyme æg- og sæddonorer.

Krav til dobbeltdonation

Dobbeltdonation kan hjælpe barnløse par, hvor æg og sæd ikke kan bruges, eller enlige og lesbiske kvinder, som ikke kan benytte egne æg og samtidig har brug for donorsæd. 

Mindst én af donorerne skal være åben (kontaktbar). Det betyder, at det er muligt at bruge en kendt donor f.eks. en veninde, søster eller andet familiemedlem. Ved ægdonation må donor dog ikke være for tæt på den mandlige partner (f.eks. en søster).

Vi har mange års erfaring i rådgivning om donorsæd og hjælper gerne med de spørgsmål, der måtte være. Vi samarbejder med de førende danske sædbanker og kan også være behjælpelig med reservation af donorsæd. Vores dygtige team er klar til at hjælpe.

Egg sharing

Hvis du er i IVF behandling og har overskydende æg, er der mulighed for at dele dine egne æg ved at give dem til kvinder/par, som venter på at modtage æg.

Kvinden, som donerer æg, vil da kunne få sin IVF behandling til en reduceret pris.

Det er naturligvis noget vi taler nærmere om med dig/jer, hvis det skulle være relevant.

Krydsdonation

Ved krydsdonation har man en ægdonor med til klinikken. Det er en donor, man ikke selv ønsker at bruge, hvilket der kan være flere årsager til. Oftest skyldes det, at det kommer for tæt på, når donoren er et menneske, men kender rigtig godt. Derfor vil det for nogle betyde, at man ikke ønsker at bruge den pågældende donor.

Har du en ægdonor med til klinikken vil du komme foran i køen i forhold til at modtage æg fra en af klinikkens andre donorer.

Den ægdonor, som du har med, modtager naturligvis kompensation for at donere sine æg. Ifølge dansk lovgivning honoreres hum med DKK 7.000.

Vores resultater

Hos VivaNeo er vi meget stolte af vores resultater for ægdonation i Danmark.

Statistik StorkKlinik i København

Statistik Circonia i Aarhus

Hvordan kommer jeg i gang?

Få en uforpligtende snak med vores dygtige og omsorgsfulde ægdonationsteam eller kig forbi vores næste ægdonationsaften, hvor vi inviterer ægdonorer, modtagere og donorbørn. 

Næste dato for ægdonationsaften er her.

Kontakt os:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Andre interessante emner for dig

Vi er klar til at hjælpe dig!

Du er velkommen til at kontakte os!

Bestil en tid:

VivaNeo Stork København
☎ +45 70 60 60 90
copenhagen[at]vivaneo.dk

VivaNeo Ciconia Aarhus
☎ +45 86 27 76 26
aarhus[at]vivaneo.dk

Aalborg
☎ +45 98 14 45 55
faurskov[at]fertilitet-ultralyd.dk

Holbæk
☎ +45 59 44 13 01

Skive
☎ +45 97 51 04 00
mail[at]dr-rolighed.dk

 

Vi glæder os til, at høre fra dig.